PIANOs TALENTKONCERT 2022
5 UNGE JAZZTALENTER

Onsdag den 22. september 2022 kl. 20:00
Københavns Kommunes Musikskole i Kalvehallen
Koncertsalen, Staldgade 29, København V

ALBERT YDE WAIDTLØW, GUITAR

Albert (f. 2001) ”samlede” i en alder af 7 år guitaren op for første gang, da han startede på Kolding Musikskole, hvor han gik i syv år, inden han med sin far flyttede til København. I hovedstaden fik han hurtig interesse for jazzmusikken og opsøgte byens mange jamsessions. Albert var blot 15 år, da han begyndte at deltage aktivt ved diverse sessions. I 2016 kom han ind på Skt. Annæ MGK, som dog hurtigt blev udskiftet med Conservatorium van Amsterdam, hvor han begyndte at studere som 18-årig og fortsat studerer. På dette konservatorium har han studeret sammen nogle at de mest anerkendte jazzguitarister i verden som fx Peter Bernstein og Jesse van Ruller.

JONAS INGEMANN DUE STEFFENSEN, TROMPET
Jonas (f. 1993) er født ind i en familie af trompetister. I en alder af blot 5 år begyndte han ”dyrke” trompeten, og var gennem hele sin opvækst involveret i forskellige orkestre på sin jyske hjemstavn. Jonas har studeret med kendte navne som Roy Hargrove, Jason Moran og Ambrose Akinmusire og optrådt adskillige gange rundt omkring i Europa, USA og Japan. Herhjemme har han for nyligt gjort sig bemærket som komponist og trompetist i bandet OTOOTO samt i DR-bigbandet og Aahus Jazz Orchestra. Jonas er en særdeles aktiv musiker på den danske jazzscene. Her er han ofte af finde på diverse klubber og spillesteder i et utal af konstellationer.

OSCAR PLOYART WETCHE, PIANIST
Oscar (f. 1997) er pt bosiddende i Amsterdam. Efter sin opvækst på en nordjysk gård blev Oscar forelsket i musik – i særdeleshed den uimodståelige energi og swing, der findes i jazz improvisation. Oscar har studeret musik i Danmark, Sverige og senest i Holland på det meget anerkendte konservatorium ”Conservatorium van Amsterdam”, hvor andre unge jazzmusikere for øjeblikket ligeledes studerer. Oscar har bl.a. modtaget undervisning af Harmen Frannje, Karel Bohlee og Laurens de Man, hvortil kommer deltagelse i masterclasses med bl.a., Gerald Calyton og Aaron Parks.

RUNE FOG-NIELSEN, BAS
Rune (f. 1997) er trods sin unge alder allerede et veletableret navn på den danske jazzscene. Han er kendt for sin store energiske sound og hårdtswingende beat. Rune har optrådt med kendte navne som Bernt Rosengren, Thomas Franck, Carsten Dahl, Alex Riel, Christina von Bülow, Scott Hamilton, Walt Weiskopf, Emmet Cohen, Jesper Thilo, Niels Jørgen Steen, Ben Besiakov, Jerry Bergonzi, Gary Bartz mfl. Med sin kærlighed og respekt for jazz-traditionen er han på vej til at følge trop med de store bassist-jazzkoryfæer, som Danmark igennem en lang årrække har fostret.

KARL WIND SEYER-HANSEN, TROMMER
Karl (f. 2000) , er en ung trommeslager fra Aarhus. Efter endt studie på MGK-Ø valgte han at flytte til Odense for at studere på Musikkonservatoriet der, hvor han har haft Anders Mogensen som underviser. For at halvt år siden flyttede Karl til København, hvor han er ved at etablere sig som et af de nye lovende navne på den københavnske jazzscene. Pt. er det Amsterdam og Conservatorium van Amsterdam, hvor han skal bruge en stor del af næste år på yderligere at dygtiggøre sig. Karl har spillet med en række af de mest prominente navne inden for dansk jazz, bl.a. kan nævnes Nikolaj Hess, Artur Tuznik, Ned Ferm og Cesar Joaniquet.