PIANOs TALENTKONCERT 2023

KLARA HOUGAARD JØRGENSEN
SIMON ELM GLAD &
ROBIN WOHNER

Onsdag den 1. november 2023 kl. 20:00
Københavns Kommunes Musikskole i Kalvehallen
Koncertsalen, Staldgade 29, København V

MEDVIRKENDE

SIMON ELM GLAD, CELLO
Simon er 17 år og studerer cello på Skt. Annæ MGK hos Ingemar Brantelid.
Til daglig går han på Skt. Annæ Gymnasiums 4-årige musiklinie og spiller i Arensky trio. Modtog i 2022 Jacob Gades 3-årige talentlegat og vandt guldmedalje ved den klassiske Juniorkonkurrence på DKDM. Simon startede med at spille cello som 7-årig og har spillet en årrække i DKDMs juniorstrygere og i Zapolski strygerne, hvor han debuterede som solist som 9-årig ved en koncert i DR ’s ”Musikalsk Zoo”. Har efterfølgende optrådt som solist og som kammermusiker ved mange lejligheder både i Danmark og i udlandet. Simons mål er at blive optaget på DKDM og få en levevej som professionel musiker.

KLARA HOUGAARD JØRGENSEN, TVÆRFLØJTE
Klara er 20 år og studerer tværfløjte hos Rune Most på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Har netop afsluttet et 4-årigt MGK forløb på Sankt Annæ MGK og MGK Hovedstaden. Vandt i 2020 1. præmie i Den klassiske Musikkonkurrence og finalepris i Øresunds Solist. Klara startede med at spille tværfløjte som 10-årig på en musikskole i Nordsjælland. Blev herefter hurtigt medlem af Helsingør Pigegarde og fik lyst til at fortsætte med musikken. Gik herefter på OrkesterEfterskolen i Holstebro og kom ind på MGK direkte efter. Klaras nuværende mål er at fortsætte sine studier både i Danmark og i udlandet, og dermed få undervisning og masterclasses af de dygtigste lærere i Europa.

ROBIN WOHNER, PIANO
Robin er 19 år og har spillet klassisk klaver i 12 år. Har siden 2016 været en del af Juniorakademiet på DKDM og går i dag på Sankt Annæ MGK og modtager undervisning hos Bella Zapolski. Robin deltog i flere år i Copenhagen Summer Festival som solo- og kammermusiker. Har været inviteret til Malmö International Music Festival ”Concertino”, hvor han bl.a. spillede stykker af Chopin, Bach, og Ravel. Blandt Robins hædersbevisninger er bl.a. deltagelse i Den internationale klaverkonkurrence ”Northern Lights Piano Competetion”, hvor han modtog sølvmedalje for sin optræden. Har igennem flere år været inviteret af kammerorkestret Ensemble Storstrøm til at opføre klaverkoncerter af hhv. Mozart og Bach. Modtog i 2020 Jacob Gade Fondens talentpris, hvor han blev en del af Fondens udviklingsprogram for unge klassiske musikere.

INTRODUKTION OG PRÆSENTATION
v/ Jørgen Klausen, formand for
PIANO’s Koncertgruppe

PROGRAM

A. Arensky (1861-1906)
Trio i d-mol, opus 32,
3. sats ”Elegia”, 4. sats ”Finale”
Robin Wohner, piano og Simon Glad, cello
(medvirkende Sufiya Taufik, violin)

J.S. Bach, Busoni (1866-1924)
Chaconne i d-mol
fra Violin Partita No. 2

A. Skrjabin (1872-1915)
Fantasie i h-mol op. 28
Robin Wohner, piano

E. Elgar (1857-1934)
Cellokoncert i e-mol, opus 85
1. sats ”Adagio”
Simon Glad, Cello
(medvirkende William Guldfred, piano)

F. Poulenc (1899-1963)
Fløjtesonate, FP 164
1. sats ”Allegro malinconico”
2. sats ” Cantilena”
3. sats ”Presto giocoso”
Klara Hougaard Jørgensen, tværfløjte
(medvirkemde William Guldfred, piano)

S. Prokofiev (1891-1953)
Cellosonate i c-dur, opus 119
1. sats ”Andante grave”
Simon Glad, cello
(medvirkende William Guldfred, piano)

P. Taffanel (1844-1908)
Andante Pastoral et Scherzettino
G. Fauré (1845-1924)
Fantasie, opus 79
Klara Hougaard Jørgensen, tværfløjte
(medvirkende William Guldfred, piano)

D. Shostakovich (1906-1975)
Cellosonate i d-mol, opus 40
1. sats “Allegro non troppo”
Simon Gad, cello
(medvirkende William Guldfred, piano)

C.M. von Weber (1786-1826)
Trio i g-mol, opus 63
3. sats ”Schäfers Klage, andante espressivo”
4. sats ”Finale, allegro”
Klara Hougaard Jørgensen,
Simon Gad og Robin Wohner

ØVRIGE MEDVIRKENDE

SUFIYA AINAN TAUFIK, violin
Sufiya er 16 år gammel og begyndte at spille violin som 4-årig hos Marianne Rygner på Det danske Suzuki Institut. Hun studerer nu hos Alexandre Zapolski. Sufiyas seneste bedrifter er: Bedste opførelse af et dansk værk ved Jacob Gade violinkonkurrence 2022, Guldmedalje i den unge Kammermusikkonkurrence 2022, Talentpris ved Danske Klassiske Musikkonkurrence 2021 samt modtager af Jacob Gades Legats talentpris og talentudviklingsprogram. Klassisk musik er Sufiyaz store passion og hun håber på at blive optaget på DKDM.
Sufiya spiller med orkester Zapolski Strings og kammermusik med Zapolski Piano Quintet samt Arensky trio.

WILLIAM PATRICK GULDFRED, piano
William er 19 år gammel og studerer klaver hos Bella Zapolski. Går til daglig på KU, hvor han læser matematik-økonomi. Modtog Jacob Gades talentlegat i 2020. Vandt i 2019 guldmedalje ved den klassiske juniorkonkurrence og i 2016 1. præmie i Steinways Piano Festival. William startede med at spille klaver som 4 ½ årig. Har studeret under John Damgaard, mens han gik på MGK fra 2016-2019. Har herefter studeret under Jens Elvekjær efter han startede på DKDM i 2020. William har en stor passion for musik, og han optræder ofte både som solist og akkompagnatør.